Vi boede på Lely Golf Resort i hus med alt hvad der hører sig til for an hyggelig ferie. Udsigten og solnedgangen var over golfbanerne.
Efter en dag ved poolen holdt vi juleaften på golf resortets restaurant. Magnus skulle træne sit sprog så han bestilte maden da tjeneren kom. Det gik så fint at tjeneren spurgte om han også skulle betale. Vi flyttede penge til Magnus’ Mastercard mens vi spiste, så da tjeneren kom til allersidst betalte han da bare, med tips og det hele. Det var en fantastisk aften.
Vi tog til den flotte mole og stranden indtil flere gange, eller rettere så tit som muligt, hvis vi da ikke var i Walmart eller Best of Everything for at shoppe smykker. Udenfor er der isbod med mandeparkering i dertil opstillede sofaer på fortovet.
På 3rd street arrangerer man et kunstrigt snevejr hver aften for at give den gode julestemning et pift
Rev’s Institute er altid et besøg værd – de har bare nogle superlækre køretøjer der kan få enhver til at stoppe op og beundre.