Tirsdag 7/7 Tidlig morgen (kl.0830) afsted fra Fredericksburg mod Wilmington i det sydlige North Carolina. Dagen byder på 277 miles (446 km´s) kørsel. Turen tog 5,5 time. Vi kom til vores hotel midt på eftermiddagen. Wilmington er en havne/strand by ud mod Atlanterhavet. Vi er kommet længere mod syd og heden begynder at mærkes igen. Der var ikke andet på dagens program end at handle ind og bade i poolen. Vores næste mål er Myrtle Beach der ligger i South Carolina hvor vi har en 3 værelses lejlighed i 5 dage. |
Onsdag 8/7 Køreturen til Myrtle Beach tog 1½ time. Lejligheden var helt OK med pool lige uden for vores egen terrasse. Vi dasede omkring poolen det meste af dagen.
Torsdag 9/7 Om formiddagen delte vi os lidt. Lene og drengene tog til stranden. Martin havde hold i nakken og tog den lidt med ro. Onde tunger siger at det kommer sig af den lille lur (rødvin) han tog siddende i en stol på terrassen dagen før. Martin mente dog at det kom sig af træk fra aircon i lejligheden.
Fredag 10/7 Formiddag strandtur i Atlanterhavets bølger for hele familien. Vandet var håndlunkent og temperaturen på selve stranden var tålelig. Bølgerne gav god lege-motion for alle. Mens vi var der blev der set en 1,5 m. lang haj helt inde mellem de badende. Den fik et venligt men bestem spark af faderen til de børn der var nærmest – og den forsvandt igen. Eftermiddagen bød på en tur til MagiQuest i Myrtle Beach for alle af hankøn. Lene tog en pool eftermiddag. Vi besluttede at forlænge opholdet i lejligheden med en dag, da alle nyder opholdet.
Lørdag 11/2 Dagens udflugtsmål var Broadway at Myrtle Beach. Det er en Las Vegas agtig samling forretninger/forlystelser bare uden Casino’er. Vi fik spillet lidt mini-golf og vanen tro fik Lene indkøbt yderligere 4 par sko heraf 2 til Magnus.
Søndag 12/7 Formiddag blev den lokale strand besøgt igen. Vandet var stadig behageligt håndlunt. Den megen dasen gjorde at der igen var samlet kræfter til lidt eftermiddags shopping i Tanger Outlets (ca 130 forretninger). Lewis og Wrangler blev handlet til mellem $14 og 20. Det var så varmt at Magnus gerne ville køle fødderne i et lille springvand. Det endte med at han kom til at soppe buskerne med og til sidst også T-shirten. Men hvad gør det når forretningerne er fulde af tørt tøj.
Mandag 13/7 Vores ekstradag i Myrtle Beach. Lene og drengene tog til Magiquest så de spille/tryllelystne kunne få klaret hvad dertil hører. Martin blev hjemme i lejligheden – der efterhånden også lidt mere historie der skulle lægges på hjemmesiden. Da vi alle var samlet igen gik turen til vores yndlingsshoppested Walmart Supercenter. Herfra videre til Tanger Outlets, den lille lokale med kun 70 forretninger. Aftenen gik med at pakke alle kufferter om, således at alt igen har sin rette plads til de sidste par dage.
Tirsdag 14/7 Vi satte kurs mod Charlotte i North Carolina. Her skulle vi se byens Speedway (racerbane). På denne bane køres de helt store NASCAR løb flere gange om året. Der er plads til 140.000 siddende tilskuere og 20.000 i indercirklen. Vi ankom til byen sent på eftermiddagen, men lige tidsnok til at staren på denne uges Summer shootout, en slags træningsløb for kørere i alle aldre, med hele familien som tilskuere. Bilerne der kørte var Legends Cars – små rappe biler forklædt som gamle biler, og Bandaleros – gokarts med karrosseri over, samt sidst men ikke mindst var der Crash Cars – gode gamle Stock Cars hvor det var vigtigere at hindre modstandere i at komme frem end selv at vinde. Alt sammen pakket ind i en indledende Nationalmelodi sunget stående, og med små sjove sange undervejs hvor publikum blev aktiveret hver gang der var stop i løbene pga. oprydning efter uheld på banen. Løbene tog i alt 5 timer i motorlarm der gjorde alm. samtale blandt tilskuerne til noget der gik mere over i tegnsprog. Kørerne var alt lige fra Bandits både drenge og piger (8-11 årig) Young Lions (12-16), Outlaws (12-16), SemiPro (17-up), Pro’s (den ægte vare fra de helt store løb), Master’s (+40 og op) dem der kører fuldstændig råddent. Der var boder med alt muligt NASCAR tingeltangel. T-shirts til $3 og små biler til $1, hvis man ville nøjes med sidste års modeller. Speedway-dog’s (Hot-dog’s) kostede $1. Det var helt tydeligt at Amerikanerne har motorsport som en meget væsentlig og naturlig del af deres kultur. Hele familien morede sig fantastisk denne aften.
Onsdag 15/7 Vi stod tidligt op for at komme ned på Speedway’en igen. Vi ville på en guidet tur i en Chevy-Van rundt på banen og se alt hvad der er i indercirklen. Vi kørte i høj fart rundt på den 1,5 mile lange bane. De krumme kurver havde en hældning på 24 grader – bygget til FART!! Herefter kørte vi til Hendrick Motorsports som er et af de firmaer der lever af bygge og tune NASCAR bilerne. Der var en flot udstillingshal med tidligere vinderbiler + en af dem der var blevet mast til skrot i løb. Her var også masser af T-shits, jakker og andet gear, men til skyhøje priser. Vi forlod byen med kurs mod Smokey Mountains igen, denne gang dog til sydsiden i byen Cherokee (Indianer reservat). Det første hotel vi havde booket var i så ringe stand at vi valgte at køre derfra for at finde at bedre. Det lykkedes dog kun halvt. Standarden i byen var betydeligt lavere end hvad vi var vant til i luksus lejligheden ved Myrtle Beach.
Torsdag 16/7 Vi forlod hurtigt hotellet. Det var mildest talt ringe. Det rummet vi havde var et ryger rum (host-host), men hvad kan man ellers forvente i Smokey Mountains. Vi kørte ind i parken til Mingos’s Mill, en gammel vandmølle. og herefter til Clingmans Dome (6643 ft.) som er det højeste punkt i hele Smokey Mountains. Turen gik videre herfra ud af parkens sydlige gate til Cherohala Skyway en af USA smukkeste vejstrækninger med udsigtspunkter over smukke skovklædte bjergformationer. Turen tog lidt længere end forventet, men ikke nok til at hindre os i et allersidste Walmart besøg før ankomsten til vores hotel i Atlanta. Endelig tilbage til civilisationen igen, her fik vi et god suite med udsigt fra 11. sal til Centennial parken og OL stadion.